Dansk forening for tunnel & Undergrunds-arbejde

Save the date: DFTU Studietur til Færøerne      3-5. oktober 2024

DFTU arrangerer studietur til Færøerne for alle medlemmer den 3. til 5. oktober 2024. 

Turen vil indeholde besøg af vejtunneler og tunneler for vandkraft, både færdigbyggede og tunneler under udførelse. Besøg af den ikoniske Eysturoyartunnilin med den berømte rundkørsel er naturligvis en del af programmet.

Forhåndstilmelding senest 15. august 2024

Kontakt venligst DFTU Sekretariat for mere information.

 

EU støtte til Femern Bælt-forbindelsen

EU’s medlemslande har på et møde den 16. juli 2024 godkendt Europa-Kommissionens indstilling til tildeling af støttemidler til europæiske transportinfrastrukturprojekter. En af modtagerne er Femern Bælt-forbindelsen, der er tildelt 1.188 mio. kroner i støtte. 

EU-midlerne kommer fra EU’s infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF), der støtter anlæg af infrastrukturprojekter på det transeuropæiske transportnet (TEN-T). TEN-T har til formål at styrke det indre marked ved blandt andet at fjerne flaskehalse og fremme mere effektive, grænseoverskridende transportkorridorer.

Se mere på Transportministeriets hjemmeside her

 

Analyse af ny forbindelse over Lillebælt er sat på pause

Den 3. juli blev analysen af ​​den nye Lillebæltsforbindelse sat på pause.

Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har besluttet at stille den strategiske analyse af en ny forbindelse over Lillebælt i bero, indtil resultaterne af forundersøgelsen af ​​en fast forbindelse mellem Als og Fyn er klar. Linjeføringen syd for Middelfart (linje 5), der efter vurdering giver den største gevinst i forhold til rejsetid og kørselsomkostninger, skal i høj grad ses i sammenhæng med Als-Fyn-forbindelsen.

Den igangværende forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn forventes afsluttet i slutningen af ​​2024.

 

3. Limfjordsforbindelse

Anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse indgår i den politiske aftale ”Infrastrukturplan 2035”, og den 14 maj 2024 vedtog Folketinget en anlægslov for projektet.

Den 3. Limfjordsforbindelse er en cirka 20 km lang 4-sporet motorvej med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord. Motorvejen føres vest om Aalborg via øen Egholm. Motorvejen føres under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og over Nørredyb på lavbroer

De forberedende anlægsaktiviteter igangsættes i 2024 og anlægsarbejdet forventes afsluttet i 2034.

Læs mere om projektet her

 

Bergdagarna 2025

Den Svenske Forening for Bergteknik afholder konferencen Bergdagarna 2025 den 29-30 januar i Gøteborg. Konferencen holdes denne gang i januar på grund af WTC 2025 som finder sted i Stockholm i løbet af maj. Tilmeldingen til Bergdagarna er åben frem til den 9. januar 2025. Call for abstracts deadline er 23. august 2024.

 

WTC 2025

World Tunnel Congress 2025 afholdes i Stockholm fra den 9. til den 15. maj 2025 under temaet “Tunnelling into a sustainable future – methods and technologies”

Dansk Forening for Tunnel & Undergrundsarbejde

Foreningen blev dannet i 1983. Vores formål er at formidle samarbejdet med den internationale forening (ITA) samt at fremme udviklingen af tunnel- og undergrundsarbejder i Danmark.
Vores primære aktiviteter er at arrangere foredrag om forskellige tunnel-relaterede emner.
Både firmaer og enkeltpersoner kan blive medlemmer af foreningen. Som medlem får man mulighed for at deltage i foreningens aktiviteter, modtage information om tunnel-relaterede emner, samt lov til at låne materiale fra foreningens bibliotek.

Nyheder

Vores medlemmer & Partnere

Entreprenører
  • Arkil A/S
  • CG Jensen
  • Christiansen & Essenbæk
  • Danske Anlægsentreprenører
  • Flag Soprema.
  • Integer vitae
  • NCC Construction Danmark A/S
  • Orica Denmark A/S
  • Per Aarsleff A/S
  • Skanska Sverige AB
  • Østergaard A/S
  • Züblin A/S
Klienter
  • Banedanmark
  • Femern Belt
  • Metroselskabet I/S
  • Sund & Bælt Holding
  • Øresundsbro Konsortiet
  • Vejdirektoratet
Leverandører
  • Bitum Danmark A/S
  • Fosroc A/S
  • Pro-Tex A/S
  • RockDelta A/S
  • Sika Danmark A/S
Rådgivere
  • Arup
  • CN3 ApS
  • COWI
  • EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
  • GEO
  • Ingeniørhøjskolen i København
  • LE34 A/S
  • Lic-Engineering A/S
  • Moe & Brødsgaard A/S
  • NIRAS A/S
  • Rambøll
  • SYSTRA
  • Sweco Danmark A/S

Kontakt Foreningen

14 + 4 =